![]() Langgaard-Fonden
Komponisten Rued Langgaard og hustru Constance Langgaards Fond | |
| Langgaard-Fonden blev stiftet 25. august 1969 med det formål at
udbrede kendskabet til komponistens musik. Oprettelsen fandt sted kort efter
Constance Langgaards død, idet Rued og Constance Langgaard ikke havde
livsarvinger. Fonden varetager rettighederne til Langgaards musik og dens midler
tilvejebringes gennem opførelsesindtægter og salg af Langgaards værker. Fondens bestyrelse består siden juni 1998 af advokat Asbjørn Rønn-Simonsen (formand), kontorchef Birgit Elvang, rektor Bertel Krarup, komponist og dirigent Ole Schmidt samt musikforsker Bendt Viinholt Nielsen. Langgaard-Fonden har gennem årene især støttet koncert- og indspilningsinitiativer, herunder i 1998 og 1999 en samlet nyindspilning af alle komponistens symfonier og opførelse af operaen Antikrist på Tiroler Landestheater i Innsbruck. Fondens højest prioriterede opgave i de kommende år er udgivelse og tilgængeliggørelse af Langgaards værker i nodeform. Det første skridt hertil blev taget, da fonden i 1998 indgik en forlagsaftale med Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik omfattende alle de værker af Langgaard, der ikke allerede udgives på andre forlag. Et meget omfattende computersats- og udgivelsesprojekt er nu iværksat. Fonden har 1999 bekostet en komponistfolder om Rued Langgaard, som udgives på flere sprog. Folderen kan rekvireres hos Samfundet. Hovedteksten til folderen kan læses her: Dansk - Engelsk - Tysk - Fransk. Henvendelser til fonden kan ske på adressen: Langgaard-Fonden c/o Advokat Asbjørn Rønn-Simonsen, Amager Landevej 12, DK-2770 Kastrup. Tlf. +45 32 50 13 32 Fax +45 32 50 11 04 E-mail: ars@amageradvokaten.dk
| |
|
|