En biografisk multimediemosaik...


Siegfried Langgaard (1852-1914)

 Rued Langgaards far, Siegfried Langgaard, var pianist, komponist og musikfilosof. På grund af dårlige nerver og depressive perioder måtte han opgive en karriere som koncertpianist og hellige sig pædagogisk virksomhed. I 33 år underviste han ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København.

Siegfried Langgaard var elev af bl.a. Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann. Efter debutkoncerten studerede han på Gades anbefaling hos Franz Liszt i Weimar i somrene 1878 og 79.


 I brevet her fra Liszt til Siegfried Langgaard - dateret 7. marts 1886, kort ført Liszts død - omtaler Liszt Langgaards klaverkoncert som et kraftfuldt, heroisk værk. Klaverkoncerten blev trykt, men har aldrig været offentligt opført. I øvrigt komponerede Siegfried Langgaard næsten udelukkende sange og klaverstykker.


Siegfried Langgaards musikfilosofiske tanker blev publiceret i et lille skrift med titlen Lidt om Musikens Mission (1901). I årene før sin død i 1914 uddybede han tankerne i tre store manuskripter på tilsammen 2140 sider! De to af manuskripterne bærer fællestitlen Om Kunstarternes Samklang i Verdensharmonien.

Der er tale om et forsvarsskrift for en romantisk, religiøs kunstopfattelse rettet mod Carl Nielsen, der i 1909 i artiklen Ord, Musik og Programmusik havde fremstillet sit nøgterne og jordbundne syn på musikkens væsen. Siegfried Langgaards skrifter rummer stærke påvirkninger fra Liszts og Wagners tanker om kunst og religion, blandet med teosofiske idéer og inspiration fra symbolismen.

Det musikfilosofiske verdensbillede, der tegnes heri, synes på alle væsentlige punkter at være blevet overtaget af sønnen, selv om Rued Langgaards musik periodevis gik i helt andre retninger.