En biografisk multimediemosaik...


Musikalsk begavelse


"Han er fuld af Musik! Første Gang vi opdagede han Øre derfor, var han da han var 3/4 Aar. Siegfried spillede dengang af og til sin Polonæse, og ved et bestemt Sted laa Rud i sin Kurvevogn og slog ud med Armene af Glæde. Altid paa det samme Sted."

Emma Langgaard med Rued på armen. Udsnit af udateret og usigneret pastel i privateje.


"Da han var 1 1/2 Aar var han rent ude af sig selv, naar jeg spillede Rubinsteins a moll Sonate for Klaver og Violin, men ikke alene ved at høre den, men ved selv at sidde med Noderne og læse i dem havde han en stor Glæde. Intet frydede ham mere, end naar han fik Lov at faa Sonaten, saa sad han ved sit lille Bord og bladede i den uafbrudt, medens Øjnene ligesom fulgte hele Gangen i Sonaten..."

"Nu er han godt 3 Aar... Han har en udpræget Forkærlighed for rytmisk Musik, for alvorlige interessante Klange, for en stort anlagt Komposition med gjennemførte Motiver, det lyder næsten comiskt, men jeg kan saa tydelig mærke, at han elsker en sluttet Form, en bestemt Støbning."

(Dagbogsoptegnelser af Emma Langgaard, dateret 23.11.1896).




Professor Tage Nielsen, der lærte Rued Langgaard at kende i 1940rne, fortæller om Langgaards usædvanlige musikhukommelse:

  • Langgaard spillede Schumann efter hukommelsen
  • Og huskede et værk af Gade, han ikke havde set i 40 år
  • Han kunne alle sine værker udenad!