En biografisk multimediemosaik...


Musikalske uddannelse


Rued Langgaard fotograferet i hjemmet i Niels Juelsgade 1904.






Som 5-årig begyndte Rued Langgaard at få klaverundervisning af sin mor. Han gjorde hurtige fremskridt og kunne i 7-årsalderen spille Schumanns Davidsbündlertänze og mazurkaer af Chopin.

Men orglet tiltrak ham, og 7 år gammel fik han adgang til Marmorkirkens orgel. "Han spiller og fantaserer som en gammel Musiker. Han elsker Orgel", noterede hans mor i 1901. Senere fik Rued undervisning i et par år af organisten ved Jesuskirken i Valby, Gustav Helsted. En kort overgang fik han også violinundervisning.

Langgaard gik til musikteori 1906-07 hos forskellige lærere: C.F.E. Horneman, Vilhelm Rosenberg, Carl Nielsen og P.S. Rung-Keller. Derefter overtog hans far undervisningen, som dog næppe har haft en udpræget konkret karakter.
Rued Langgaard kom aldrig på Det kgl. danske Musikkonservatorium, selv om hans far var ansat der. Det skyldes, at forældrene ikke brød sig om ånden på stedet.

I dirigentfaget modtog Rued Langgaard formodentlig nogen vejledning under sine ophold i Berlin. I hvert fald nævner én kilde, at han var elev af tidens store berlinerdirigenter Arthur Nikisch og Carl Muck (1909-12) samt Max Fiedler (1921).


Professor Tage Nielsen fortæller, hvordan Langgaard havde lært at instrumentere.