|
En biografisk multimediemosaik...
Kritikken stemplede...
Langgaard var naturligvis en yndet offer for tidens flittigste
musikerkarikaturtegner, P.E. Johannessen. Her gælder det en dobbelttegning
fra tidsskriftet "Musik", 1918, med betegnelserne "Vaarbrud"
(til venstre) og "Løvfald" (til højre) - efter titlerne
på Langgaards 2. og 4. symfoni.
|
|
Gustav Hetsch, der skrev for avisen Nationaltidende, var en af
Langgaards mest vedholdende kritikere. I en anmeldelse i 1919 skrev han følgende,
som kan siges at afspejle kritikerkorpsets generelle holdning til Rued
Langgaard, som på dette tidspunkt kun var midt i 20'erne:
"... Helheden var... som i Reglen hos Langgaard, forfejlet. En yderst
pretentiøs Form, som det musikalske Indhold ikke kan fylde; en sygelig
Lyst til stadig at fastholde og idelig gentage en Vending, uden at man indser
den kunstneriske Nødvendighed; en Vidtløftighed og Bredde, der
meget snart trætter en Tilhører med normal Hurtighed i Opfattelse
og Tilegnelse. For 17. Gang maa vi da beklage, at dette oprindelig store
Musiktalent ikke i Tide er blevet underkastet en rationel Skoling og en streng
Node-Rationering..."
Langgaard tog enkelte gange til genmæle over for kritikken, som han
var meget følsom over for og som givetvis i længden var med til at
slå han ud af kurs.
|