En biografisk multimediemosaik...


Kritikken stemplede...

Langgaard var naturligvis en yndet offer for tidens flittigste musikerkarikaturtegner, P.E. Johannessen. Her gælder det en dobbelttegning fra tidsskriftet "Musik", 1918, med betegnelserne "Vaarbrud" (til venstre) og "Løvfald" (til højre) - efter titlerne på Langgaards 2. og 4. symfoni.

Gustav Hetsch, der skrev for avisen Nationaltidende, var en af Langgaards mest vedholdende kritikere. I en anmeldelse i 1919 skrev han følgende, som kan siges at afspejle kritikerkorpsets generelle holdning til Rued Langgaard, som på dette tidspunkt kun var midt i 20'erne:

"... Helheden var... som i Reglen hos Langgaard, forfejlet. En yderst pretentiøs Form, som det musikalske Indhold ikke kan fylde; en sygelig Lyst til stadig at fastholde og idelig gentage en Vending, uden at man indser den kunstneriske Nødvendighed; en Vidtløftighed og Bredde, der meget snart trætter en Tilhører med normal Hurtighed i Opfattelse og Tilegnelse. For 17. Gang maa vi da beklage, at dette oprindelig store Musiktalent ikke i Tide er blevet underkastet en rationel Skoling og en streng Node-Rationering..."

Langgaard tog enkelte gange til genmæle over for kritikken, som han var meget følsom over for og som givetvis i længden var med til at slå han ud af kurs.