En biografisk multimediemosaik...


Hidsigt og fanden-i-voldsk


Der fortælles flere historier om, hvordan Langgaards sarkastiske humor kom til udtryk. For eksempel dengang menighedsrådets kasserer skulle holde bryllup for sin datter i Ribe Domkirke. Langgaard lå i strid med meninghedsrådet, fordi det ikke ville acceptere en forhøjelse af domorganistens løn. Det gik især ud over menighedsrådets kasserer, der måtte finde sig mange ubehageligheder fra Langgaards side. Og ved datterens bryllup improviserede han - over tonerne f-e-d-h-a-es (fedthas!).

Der var også dengang, Langgaard blev tvunget til at anvende en salmemelodi, han ikke brød sig om ved en gudstjeneste. Tove Bjerg Nielsen, der sang i kirkekoret, oplevede det og kan fortælle om denne episode.

Og så var der dengang, der skulle være festkoncert i domkirken med organisten Finn Viderø, som Langgaard ikke ønskede at udlåne "sit" orgel til. Thomas Alvad, der blev nødt til at agere bodyguard for Viderø, fortæller historien, som han erindrer den.