Langgaards Danmark


Amalienborg, København
Amalienborg, kongefamiliens bolig, og det omliggende kvarter, "Frederiksstaden", med Marmorkirken og de mange palæer var en slags centrum i Langgaards verden.

Der er ingen tvivl om, at kongefamilien fulgte Rued Langgaard med interesse, helt fra han var barn. Kongehuset kendte familien Langgaard, både Rued Langgaards farfar, etatsråd og dannebrogsridder J.P. Langgaard, og Siegfried Langgaard, Rued Langgaards far, der bar den sjældne hæderstitel "kongelig kammermusikus".

Allerede i 1907 spillede Den Kongelige Livgardes Musikkrops Langgaards festmarch For Danmark på Amalienborg slotsplads. Og de to vigtige orkesterkoncerter, Langgaard afholdt i Berlin i 1913 og 1922, fandt sted under protektion af den tyskfødte, musikglade dronning Alexandrine (1879-1952). Hun forsøgte også senere, men uden held, at hjælpe Langgaard til et organistembede.

På sin barndoms spadsereture med sin mor fra hjemmet i Niels Juelsgade til Langelinie passerede Rued daglig Amalienborg. Da han i midten af 1920'erne vendte sig mod nostalgisk, heroisk musik, der fremmaner barndommens uspolerede verden, stod Amalienborg-kvarteret i et forklaret symbolsk lys ham, og han døbte sin 8. symfoni Minder ved Amalienborg (1926-34).



De fire Amalienborg-palæer blev opført i midten af 1700-tallet af adelige familier efter tegninger af rokoko-arkitekten Nicolai Eigtved (1701-54). Kongehuset erhvervede senere alle fire palæer og tog bolig her 1794. Amaliehaven med springvandet i forgrunden blev indviet 1983. (Foto 1996).


Marmorkirken set fra Amalienborg Slotsplads. Rytterstatuen af Frederik V, modelleret af den franske billedhugger J.F.J. Saly og fuldført 1771, fuldendte den centrale ottekantede plads, der regnes som en af Europas smukkeste. (Foto 1996).



TILBAGE TIL TOP