Langgaards Danmark


Det kongelige Teater, København

Det kongelige Teater på Kongens Nytorv var en central lokalitet i Langgaards musikalske opdragelse. Han havde som barn og ung mand fri adgang til teatrets forestillinger én gang om ugen, og sandsynligvis så han alle de operaer, der var på plakaten i begyndelsen af århundredet. Særlig Wagner havde hans interesse, og repertoiret omfattede Tannhäuser, Den flyvende Hollænder, Lohengrin, Mestersangerne og hele Ringen. Tristan og Isolde kom op i 1914 og Parsifal i 1915.
Langgaard fik et mere anstrengt forhold til institutionen, da han ikke fik antaget sin sceniske symfoni, Sinfonia interna til opførelse i 1916, og senere da teatret i fire omgange over tre årtier afviste at opføre hans opera Antikrist i forskellige udformninger.
Langgaard fik dog en bestillingsopgave af teatret, idet han i 1923-25 skrev musik (for symfoniorkester) til skuespillet En Digters Drøm af Julius Magnussen. Forestillingen - der ikke blev nogen succes - gik ialt 15 gange 1925-27, og ved de fleste opførelser stod komponisten selv i spidsen for Det kongelige Kapel.



Det kongelige Teater opførtes 1872-74 af arkitekterneVilhelm Dahlerup og Ove Petersen. I 1929-31 tilføjedes teatrets Nye Scene, med øgenavnet "Stærekassen", oprindelig primært for at huse Danmarks Radio (Statsradiofonien). Bygningen skimtes til venstre i baggrunden af billedet. Her blev Langgaards Sfinx således opført på torsdagskoncert i 1939 (med Nikolaj Malko som dirigent) og hans 4. symfoni i 1940 (dirigeret af Launy Grøndahl). (Foto 2005).

TILBAGE TIL TOP