Langgaards Danmark


Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke)


Rued Langgaard afholdt en koncert i domkirken i 1912 med et blandet program, og i 1936 valgte han denne kirkes orgel til opførelse af sit nye "orgeldrama" Messis. Han opførte første og anden del, men fik ikke tilladelse af Københavns biskop til at opføre tredje del, Begravet i Helvede, i 1937. Man fandt efter sigene hans musik "ukirkelig". Da Langgaard senere fik mulighed for at opføre denne del af Messis i en radiotransmission fra Ribe Domkirke, valgte han i sidste øjeblik at komponere et nyt værk over samme tema, nemlig lignelsen om den rige mand og Lazarus.



Den nuværende kirkebygning i Nørregade er tegnet af C.F. Hansen og blev opført 1811-29. Organistembedet er at af byens fornemmeste, og her sad C.E.F. Weyse på orgelbænken i 37 år og blev efterfulgt af J.P.E. Hartmann, der bested embedet i 57 år indtil sin død i 1900. Senere var bl.a. Rued Langgaards orgellærer Gustav Helsted organist her. Langgaard følte sig berettiget til embedet, men kom aldrig i nærheden af det. (Foto 1996).


TILBAGE TIL TOP