Libretto
Rued Langgaard: Fortabelsen (Antikrist)[BVN 192]
© Edition SAMFUNDET (Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik).
Operaens tekst findes i flere varianter. Der er således ikke fuldstændig overensstemmelse mellem teksten i de to foreliggende partiturer, klaverpartituret og de teksthæfter, der findes. De seneste - ikke ganske overensstemmende - rettelser findes i klaverpartituret samt i et rettet, maskinskrevet teksthæfte. Dette teksthæfte findes på Det Kgl. Bibliotek under signaturen RLS 8,1. Indholdet gengives nedenfor. Langgaards ortografi, stavemåder og biblereferencer er gengivet som i manuskriptet. En "oversigt" over værket, som i kilden forekommer i ni redaktioner, er udeladt. Librettoen anfører værkets titel som Fortabelsen.
Personer 1. Gaade-Stemningen.
2. Gaade-Stemningens Ekko.
3. "Munden som taler store Ord".
4. Mismodet.
5. "Den store Skøge" (Babel).
6. Løgnen.
7. Hadet.
8. Lucifer (Satan).
9. "Dyret i Skarlagen". - - -
Menneskeheden og Dæmoner. Tid: Slutningen af det 19. Aarhundrede og henimod vor Tid.
Prolog "Dyret fra Afgrunden" faar Magt af Lucifer og stiger op af Afgrunden. Grupperet frit efter Luca Signorelli's Gruppe: Antikrist og Lucifer på Fresko-Billedet: "Antichrist" i Orvieto. Lucifer. Mørkets Kristus: Antikrist, stig op! Dig giver jeg menneskelig Magt i "Drabets Kirke-Øde"! Du: - *) "Lammet", det virkelige: "Vildsomhedens Lys" 1). - Du: - *) "Sandheden", den virkelige: "Hoffærdigheden" 2). - Du: - *) "Den korsfæstede", virkelige: "Mismodet" 3). - Du: - * ) "Den opstandne", virkelige: "Begærligheden" 4). - Du: - Den aabenbarede, virkelige: *) "Den, som dømmer Levende og Døde": Den sidste Menneskeheds Søn: Alles "Fortabelse" 5), Skøge-Bærer, - Skøge-Hader: "Alles Strid" 6): Stig op af Afgrundsdyb! [fodnote:] *) Hvert Kristus-Parallel hos "Mørkets Kristus" (Joh. Aab. 13,11) er en Version af den kulminerende antikristelige Egenskab som nævnes sammen med Parallelen.
1) Judas 13, 2. Kor.11,14.
2) Joh. Aab.13,5.
3) Judas 13.
4) Joh. Aab.17,3.
5) Joh. Aab.17, 2. Thes. 2.
6) Joh. Aab. 17,16. Guds Stemme (Joh. Aab.17,17) Min Villie alene ske: Antikrist! Saa vær en Tid da aabenbar!
Første Billede "VILDSOMHEDENS LYS" Gaade-Stemningen. Gaade-Stemningens Ekko. Slør. Kugle. Taage. Lys. Usikre gasflammer. Drapering frit efter Renard's Maleri: "Dæmringen", Pariser-Salonen 1891, Illustr. T. Nr. 34, 24. Maj 1891. (Judas 12-13.V. 2.Kor.11,14). Gaade-Stemningens Ekko.*)
[fodnote:] *) Overført = Vildsomhedens Lys eller: i dobbelt Betydning ogsaa "Vildsomhedens Lys". Billedlig. Bliden Sommer fester! Gaade-Stemningen *)
[fodnote:] *) Overført = Vildsomhedens Lys eller: i dobbelt Betydning ogsaa "Vildsomhedens Lys". Billedlig. I det Øde drypper Duggen. Morgen kom med Sangens Tid. Blinde Dage, med Blomsterduft, og regnblank Gade og Ranker. Hvor stille! Ud og vandre i Sommerens Kvæld. Griber os Rævene de smaa, som fordærver Vingaardene. Vore Vingaarde staar i Blomster. Men Himlen er en tillukt Have; et tillukt Væld.- - - - - Gaade-Stemningens Ekko. Hvor er "Lammet": Alles Dæmrings*)-Sind i Een?: Taage-Drømmer: Tændes nu hisset dit "Gaade-Lys": Alles Dæmrings-Sind i Een?
[fodnote:] *) Overført = Vildsomhedens Lys eller: i dobbelt Betydning ogsaa "Vildsomhedens Lys". Billedlig. Gaade-Stemningen. Spørg mig ej, du Taage-Stjerne, Skumrings-Due! O Nephéle! du Stemningens Engel, du Blomst blandt Blomster: Følg mig dér, hvor Sommerens vilde Roser slumrer. Gaade-Stemningens Ekko. Sommerfred jeg elsker og forstaar! Al dens Hvisken og Tisken og kvidrende Lyst jeg elsker! Gaade-Stemningen. Dagen lider. - Aftentræt synker Solen, - trøstende er Suset fjernt fra Lundene .... Naar Stjerner tindrer, vil jeg være stille. - Vil da ikke tale, sikkert vil Morgenen komme. - Dagen lider, Natten kommer .... Gaade-Stemningens Ekko. Hør hvor Lunden bæver tyst: Ak jeg vil derind gaa hvor Stemningskuppelen lyser: dér hvor i Længsels-Tider sukker "vox celesta": blinker Taage-Stjerner. - Ind jeg gaar i Maane-Ensomhed. Gaade-Stemningen. Morgen-Due: "Vildfarne Stjerner" kolde blinker over "Larmens Kirke-Øde" - : over fjerne Gaslygters arme "Evig-Jammer"-Blafren. (Luk. 16,24) Gaade-Stemningens Ekko. O mit Hjerte: det er træt, - Taagen kommer .... Eengang mødes vi i Stemningskuppelen. Verden! Under Hvælvet falder tyst en Draabe, en hjemløs, ensom Taare .... Gaade-Stemningen. Op til dansende Lyst paa rødmende Kyst: vore Havers Druer vinker, hver en Rosengren er Hymner til de levendes Land: Ja vist, vil Morgenen komme! Da vil Solen udstraale Fryd og Rosa-Skyer sejle frem: O, Morgenlys! Mod fjerne Sole, vil da vi atter gaa! Gaade-Stemningens Ekko. Op min Due! Blomster dufter, slynger sig, smykker os i Liv og Død. Gaade-Stemningen. Lyse Gaade-Drømme fanger Sjælens Strømme. - Sus af Vinger! Lyt! Engle synger, danser tyst paa Taagebro. O, min Morgen! vi vil synge, - vi vil danse som Engle: Juble! Salige le! Gaade-Stemningens Ekko. (med løftet Haand) Newsky Kirken klemter, - en Sky gaa for Solen. Tungt ligger Løvet mod Lethes Vande. Min Broder, mit Barn: Mine Blomster visner, kastes bort. Natten kommer -: Fjerne sole lyser .....
Andet billede "HOFFÆRDIGHEDEN" *) "Munden der taler store Ord". Folket. Vædderhorn. Kugle. Mørke. Brede Gasflammer. Grup. efter Signorelli.
[fodnote:] *) Metonymisk = Antikristens Storhedsvanvid.
"Munden der taler store Ord" (Aab. 13.5)
"Fremskridt" er Løsen. "Vækst" betinger Livet. "Modgang" skærper Viljen. "Kamp" bereder Sejren. "Planer" fremmer Værket. "Formaal" vækker Handling. Vilje hér og Vilje dér. Faste Forsæt, - Samfunds Slave. Ét Liv -: Én Lov: Kraft besejrer Kraft. Anthropomorfisk Mammon tilsmiler os, - adler Trællen i vort Sind: "Personlighed"! "Selvstændighed"! "Menneskelighed"! "Livet"s store Skole: "Mig" og "Mit" "udvikler", - "modner"- ! - Stor-Livet straaler, snurrer, kredser i Hurlumhej, Halleluja! "Berigende" vugger den dér: Stor-Livets Brænding, tindrende, stridende: "Selv vi kan!" Stor-Livet stræber, vrinsker: "I skal, I skal" I Unge og Gamle, Store og Smaa i Larmens Kirke-Øde! Stor-Livet ynker, haaner, - tænder, slukker Alter-Luer, - sprænger alle Baand som hæmmer Driftens Vingeslag: Hic Rhodus! Styrke, Bedrift: Herligheds-Gammen flager i By ved Dag og ved Nat: Storheden: "Sandheden", : Alle i Een: dundrer på Rheden -: Lever i Mig -!Tredie Billede "HAABLØSHEDEN" Mismodet. Kugle, Kors. Mørke. Regn. Bladløst Træ. Forblæste Gasblus. Grup. efter Dürers: "Melankolien" Judas V.12-13. 2.Peter 2,17. ("Bølgers Skam, vildsomme Stjærner") Mismodet. Liv er Sorg, Smerte og Pine i "Larmens Kirke-Øde". Overalt er Nød: Alles Kval i Een: "den indre Korsfæstelse".
(Et skyggeagtigt Kors viser sig bag "Mismodet".)
O plagsomme Liv! -: Taage-Tider, - Ørkesløshed, - haabløse Nætter med Gaslygters arme Skærsildsflammer (Luk. 16,24). Løgnens syge Dunster stiger fra Dybet hvor intet er godt, hvor intet er ondt -: De Dødes Rige. - - Ak, "Gaade- Stemning«: Efteraarstræthed, svindende Sommer over Vang: Time efter Time glider bort i Dødens Vanvidsklang -: Bundløse Dyb: Undergangs-Taage -: Er Skylden min, at denne mig hæmmer? Jeg fatter det ej. Jeg vil tænke mig ud af "Mismodets" Nat - : Ak, "Alles Strid" mig fører bestandig som Fange i "Vanvid-Storheds" Nat. - Tanken nu og altid lever, lider, stiger af Tomheds Dunkelhed: "Dyret" knuser, raner Magt og Æren, men kan ej tyde "Noget", der som Skæbne-Runers formummede Vink, med Regnen driver -: "Noget", som hvirvles op med Mindernes døde Aske -: Bag alt jeg raver, men finder ej ud. Alt, for mit Syn, er Tankens Lyn, som jager mod lys-skumle ukendte Gud.
(Strækker Armene ud og staar korsfæstet på Skyggekorset).
Fjerde Billede BEGÆRLIGHEDEN "Dyret i skarlagen". Babel: Den store Skøge. Folket. Kugle. Tyre og Vædderhorn. Mørke. Flammende Gasflammer. Grup. efter Signorelli.
Joh. Aab 17,3. Den store Skøge.
(sidder på "Dyret i Skarlagen").
"Dronning er jeg, Enke ej. Sorg skal jeg ej se. - Jordens Konger have bolet yppigt med mig". "Dyret" løfter mig op i "Larmens Kirke-Øde". - Vin skænker jeg, Vin! Alle tømmer mit Bæger. Nyde vil jeg, - nyde! Jeg hersker, lokker, glimrer: "Jeg, og ingen uden Jeg". (Essias 47) Dyret i Skarlagen. (2.Thes.2.9-12. Joh. Aab.17) Pris og tilbed denne Verdens Tone. Lovet være "det levende Liv". Det mulige, - Begæret, - "Den stærke lever"! Jagende, nydende Liv, altid attraaende, - favner i lønlig Nat: myrder dansende. Gærende levende Liv, altid brusende, - jubler, vaander sig vildt berusende. Magtfulde heftige Liv, altid larmende, - priser Skøge-Vin: aldrig mættende. "Levende" glødende Liv, alt-fortærende, - løfter sit Babelstegn: Sjæle-spottende. Sela. Menneskeheden.
(Paa Knæ omkring "Dyret") "Hvem er Dyret lig"? "Hvem mægter at kæmpe mod det"? (Joh. Aab. 13.4) Dyret i Skarlagen. "De, som synge, de, som danse, de skulde sige: "Hvo er mig lig". - Slyngværks Pryd paa Livets Stamme: Menneskebørn: kom! kom! Øje-sugende Kom! Skrid frem som Guder: sejerstolte, Verden-opslugende: Se mod "Opstandelse": Levende, Døde, lever i Mig! "Jeg" og altid "Jeg" -: "Jeg" vil gøre Vej i "Larmens Kirke-Øde". Livet opstaar fra Døde: Alles Begær, - Alles Kød i Een - ! Menneskeheden. Amen.
Femte Billede (Dobbeltbillede) "ALLES STRID MOD ALLE" 1."Løgnen"*). "Den store Skøge". Had *). Dæmoner. Kugle. Sværd. Mørke. Flakkende Gasflammer.
2. Spændt Forhold mellem "Løgnen", "Had" og "Skøgen" d.v.s. "Dyret" (: "Den store Skøge", "Løgnen" og "Had") i Strid, Symbol på "Alles Strid".
[fodnote:] *) "Løgnen" og "Had" maa her begge forstaas som "Dyret i Skarlagen" eller Dyret set fra dets to Sider, d.v.s. man ser "Dyret" baade fra sin løgnagtige og sin hadefulde Side fremstillet i to Skikkelser i Strid med Skøgen. Joh. Aab. 17,16. Løgnen. Blændværks Gud er Een: Den aabenbarede i "Larmens Kirke-Øde". Livs-Løgn er Syge: Uskyldigt vi smiler i Uigennemtrængelighed: Driftig søger Kløgt: skjuler Folkets flakkende Tanke som rovsuger, plager, røber det Natlige: Øjets lønlige Spot: Livets yppige Løgn ..... ! Den støre Skøge. À la Zorn's "Nateffekt" [?]
(Babel) Med Livets "Løgn" du skjuler dig selv: Hvi.nyder du da "det yppige Liv" ??! Løgnen. Du Vinding-Syge: Kender Du "Sandhed"?? Saa dømmer jeg: Min Viden er nok. Den store Skøge. Ej "nok" ved. Du mere maa vide: Jeg aabner dit Øje: Se mig: Tilbed! Løgnen.
(mens Skøgen indtager kokette utaalmodige Attituder) Dig maa jeg sé: "Bære" dig, - og dog, du er mig i Vejen, thi altid mere af mig du kræver. Siger jeg "nok", "ej nok", du siger -: da vækker du Vrede: Alles Strid i Een: lydes jeg vil - som "Gud"! Den store Skøge. "Lydes som Gud" - : Ha! jeg maa le! Du - : Mand! *) En Skøges Slave!
[fodnote:] *) metonymisk. Løgnen. "Mand" er jeg ej, men "Magten" jeg er: Dit væsen er Mit og Alles Strid. Den store Skøge. Mit væsen er Mit: Paa Dig jeg tænker: Beruses i Løn, Du véd ej hvorfor! Løgnen. Du "Glæde-Harme", blænder med Løgne! Den store Skøge. Gør jeg det! Beskyldt jeg blev for meget: "Sfinx" man kaldte mig! Løgnen. Skøge! Lad Sfinxen fare! Nyd du blot din Utugts Harmes Vin. Du "Hemmelighed"!: Hvad siger Ord? Hvad betyder din hvide Arm? Hvad véd du? Den store Skøge. Du "store Mand", raser i Blinde: Ej nok du ved -! Hvorfor skulde jeg ej vide?? Løgnen. Hvad er Viden! - Styr dit Sind. Hvortil disse Lyde: de Ord, du siger? Den store Skøge. Ha! Frygter du mig? - Jeg frygter ej dig: Menneske-Myre, som er født af en Kvinde! Løgnen. Tomme fagter. Den store Skøge. "Muligheder" -! Løgnen. Blændværks Løgn! Min Viden er "Nok". Du vil det ej se: I Livets Løgn du vækker da Had.
("Had" træder frem, fulgt af Dæmoner) Had. Her står jeg i Hadets Mørke. Løgnen. Mod Skøge-Lyst, din Vredes Ild!
(Flammer, som blusser stærkere og stærkere op mod Slutningen af Billedet). Den store skøge. Ild og Had skal ej mig nå. Hans Time kommer, "Han"*), som står mig imod: Han skal for mig sig bøje. Min Skønhed og Kløgt, skal besnære ham. Min "Hemmelighed" skal gøre ham rasende ...!
[fodnote:] *) metonymisk. Had. Hvad ved du derom. - Han er din Herre: Ham skal du ære. Du ærer ham ej: det vækkede mig: hans brændende Had, som kræver: Min Ild skal plage dig. Den store skøge. Bevis, at Han er min herre, du kan det jo ej. Vil du mig plage, forvirrer jeg dig og ham, som står mig imod! Had. "Han, som står dig imod", Han er din Herre, thi han er stærk. Retfærdig befaler han. Alles liv i Ham stod op: Priste ham. Priste "Larmens Kirke-Øde". Derhen han foer, for dig at se, at staa for dig, som Mester og Gud. Du ville ej se. Slaver søgte du her og der, stod Ham i Vejen, altid mere af ham du kræved'. Sagde han "nok", "ej nok" du sagde. Hans Værk var Befaling: du vilde ej høre, og derfor til Støv, nu rives din Selvheds Verdens-Pragt.
(Bryder Staven)
(Dæmoner river Flænger i hendes Klædebon). Had. "Staa i Taushed - og gak ind i Mørket, du Dronning"! (Es. 47)
("Had" og Dæmonerne forsvinder brat). Løgnen.
(skinhellig) Ave Maria gratia plena ora pro nobis: Bed for hende, hvis Skæbne var at synde:
(mod Skøgen)
Bed til Maria, bed for din Frelse, bed for mig, for Alle .... for Skærsildens arme Sjæle.
(knæler)
Sancta dei genetrix [i.e. genitrix], ora pro nobis peccatoribus nunc et in hora mortis nostrae.
(Langvejs fra lyder fanatisk Klemten med Kirkeklokker) Den store Skøge. Nej, jeg vil ej bede: Afsinds Klokker ringer! Løgnen. Du - - - - ! De ringer om mig, klemter om dig: Ringer om Løgn, klemter om Blod. Den store Skøge. Lucifers Klokker ringer! Løgnen. Babylon! Skøge! De ringer over din Grav. Den store Skøge. Klokkerne bruser: Nyd! Nyd. Glæde-Harme! Vellyst-Plage. Blod - Fryd! Løgnen. (Henrevet) Verdens-Krampe: Blodige Løgne: Ragnaroks-Klokker: Undergangs-Spil. Den store Skøge. Lucifers Orgler bruser: jeg vil! jeg vil! Nedtræd! Nedtræd! Liv! Liv! Liv! Død! Død! Død! Livet er mit. Stemmer. "Stjernerne falder". . .
(Taushed). Løgnen. Hører du! Stjernefalds-Tid: Dit Rige falder, Dronning! Ej mere jeg taaler dig, og Sorg skal du se. Den store Skøge. Stjerne-Regn! Ha! Brudefakler suser over Himmelen! Løgnen. Nu fyger alle dine Stjerner: funklende, fejende, favnende, dansende: sluttes i Ringe, brænder, brænder, blænder, lyner -! Slukkes saa brat i Afgrundsnat. Den store Skøge. Som Verdens Moder, i flammende Gys
jeg tænder Kloder og tindrende Lys.
Sjette Billede FORTABELSEN (Antikrist) En hvid stor Marmorsarkofag. Kugle. Dødssejler. Nat. Uvejr. Blaalige Gasflammer. Dunkeltbrændende ild. En Stemme.
(inde i Marmorkisten) Død er Gud -: Alles Sind i Een slog Øjet op: Forbandet "Vildsomheden"s Ørken,
Forbandet "Storheden"s Tomheds-Lede,
Forbandet "Mismodet"s Haabløshed,
Forbandet "Dyret"s magtfulde Larm,
Forbandet Løgnens øde Skin - :
Forbandet "Alles Strid" om Intet.
Saa dømmer Jeg Levende og Døde: Guds Stemme. "Effata!". Mod Antikrist det evige Lyn! Effata-kor. [Th.W. Oldenburg, 1840; Den Danske Salmebog 139, vers 5] "Kun når Guds Effata i Sind
slaar ned som Lyn og trænger ind,
det lysner over Dale;
da kvæger Livets Flod vor Aand,
og Læben uden Tungebaand
om Himlens Fryd kan tale."
TILBAGE
INDEX
TIL TOP