|
Rued Langgaard lærte næppe meget konkret om det kompositoriske
håndværk
af forældrene, men blev opdraget til at være kunstnerisk åben,
lydhør og til det yderste sensibel over for stemninger og indre rørelser.
Som eksempel på denne sensibilitet kan man bringe Langgaards
'erindring' om dengang, han som étårig hørte Wagners
gralsklokker. Erindringen blev ganske vist først skrevet ned i Langgaards
dødsår, 1952, men alligevel:
"1894. Parsifal i Musikforeningen. Jeg (Rued L.) i Barnevognen
i Garderoben i Koncertpalæet - afmægtig 'grebet' af de underlige
afsluttende Gralsklokker (Første Akt). Følte mig i Slægt
dermed. - - Haabløshed i Barnevognen."
Det
motto, Siegfried Langgaard satte på titelsiden af sine afhandlinger om
kunstarternes samklang, var hentet fra Ralph Waldo Trines I Samklang med
Evigheden, efter sigende en af verdens mest læste religiøse bøger.
Den handler om den guddommelige sammenhæng, der på tværs af
religionerne gennemtrænger universet. Mottoet drejer sig om at åbne
sine sanser på vid gab og rummer bl.a. følgende udsagn: "Udstyr
du kun din Sjæl med mange Vinduer, at alle Universets Herligheder kan
straale ind... Stem dit Øre til at opfange Sfærernes Musik og
frydes ved Naturens Røst...".
|