Idéerne bag musikken

Antikristmotivet

Nietzsches bog Der Antichrist udkom 1895, Selma Lagerlöfs Antikrists mirakler to år senere, og blandt de bøger, Langgaard benyttede som udgangspunkt for sin første libretto til operaen, var et dramatisk digt af P.E. Benzon med samme titel, udgivet 1907.

Antikrist er en kristusfigur 'med modsat fortegn', en kristendommens fjende, som efter de bibelske profetier skal få held til at bedrage og forføre mennesket i tiden før verdens undergang. Man finder navnet i Johannes' første og andet brev i Det Ny Testamente, men de mest farverige beskrivelser af Antikristskikkelsen findes i de apokalyptiske visioner i Johannes' Åbenbaring.

I værker som Sfærernes Musik (hvis slutning har overskriften Antikrist - Krist), i violinsonate nr. 2 med mottoet Den store Mester kommer, i klaverværket Afgrundsmusik og i operaen Antikrist med senere versioner og udløbere, er Antikrists virke og Kristus snarlige genkomst en gennemgående programmatisk idé. I operaens oprindelige version optrædet Antikrist som en person, men Langgaard opfattede øjensynlig snarere Antikrist som et slags psykologisk/musikalsk fænomen, på en gang tiltrækkende og farlig. Eller som Langgaard selv udtrykker det:

"Antikrist er den inkarnerede Lucifer. Hans Rige begynder dèr, hvor en Ting ikke kan bevises og Musiken naar derned. Hvad er vel al Verdens Mangfoldighed og Lærdom mod et Indblik i det Rige.

TILBAGE INDEX TIL TOP