|
Amalienborg, kongefamiliens bolig, og det omliggende kvarter,
"Frederiksstaden",
med Marmorkirken og de mange palæer var en slags centrum i Langgaards
verden.
Der er ingen tvivl om, at kongefamilien fulgte Rued Langgaard med interesse,
helt fra han var barn. Kongehuset kendte familien Langgaard, både Rued
Langgaards farfar, etatsråd og dannebrogsridder J.P. Langgaard, og
Siegfried Langgaard, Rued Langgaards far, der bar den sjældne hæderstitel
"kongelig kammermusikus".
Allerede i 1907 spillede Den Kongelige Livgardes Musikkrops Langgaards
festmarch For Danmark på Amalienborg slotsplads. Og de to vigtige
orkesterkoncerter, Langgaard afholdt i Berlin i 1913 og 1922, fandt sted under
protektion af den tyskfødte, musikglade dronning Alexandrine (1879-1952).
Hun forsøgte også senere, men uden held, at hjælpe Langgaard
til et organistembede.
På sin barndoms spadsereture med sin mor fra hjemmet i Niels Juelsgade
til Langelinie passerede Rued daglig Amalienborg. Da han i midten af 1920'erne
vendte sig mod nostalgisk, heroisk musik, der fremmaner barndommens uspolerede
verden, stod Amalienborg-kvarteret i et forklaret symbolsk lys ham, og han døbte
sin 8. symfoni Minder ved Amalienborg (1926-34).
|